Forlygtepære - vi kaster lys over mulighederne

Forlygtepærer

I mange år var H4 pærer stort set enerådende til bilernes forlygter, og det er stadig den mest brugte lyskilde, men der er kommet flere nye typer pærer, der har deres fortrin og ulemper som vi gennemgår herunder.

Først må man gøre sig klart, at det ikke kun er pærens lysstyrke, der er afgørende for, hvor meget lys der kommer ud af bilens forlygter og hvordan vejen foran bliver oplyst.

Der er mange andre faktorer, der spiller ind. Især handler det om lygternes reflektorer og hvordan de er konstrueret til at overfører pærens lys til områder på vejen, hvilket gælder uanset om det er halogen-, xenon-, eller LED-forlygter.

 

Halogen

Tilbage i 1966 udviklede Phillips den første H1 pære, der senere er blevet til H4 og H7. Det er lysmængden som pæren levere, som er blevet væsentlig større. H4 giver 1000 lumen og H7 giver 1500 lumen.

Halogenteknologien er blevet væsentlig forbedret gennem årene. Eksempelvis giver Philips X-tremeVision ca. 10% mere lys på vejen. Philips X-tremeVision + 130% er en af de klareste lyskilder, du kan købe. Den giver op til 130% mere klart lys og en kraftig lyskegle på op til 130 meter.

Dette hjælper dig til at se forhindringer og potentielle farer tidligere end nogen anden halogen lyskilde. Faktisk kan du med Philips X-tremeVision se op til 45 meter længere. Ved hastigheder omkring 60 kilometer i timen giver det godt 2 sekunders længere reaktionstid.

En anden og måske endnu mere imponerende løsning er Philips WhiteVision, der udkonkurrerer enhver blå halogen- autolyskilde på markedet. Hvidt lys med en farvetemperatur på 4300 kelvin, betyder, at din lyskegle giver en bedre refleksion fra vejstriber og skilte.

Hvidere lys holder dig agtpågivende om natten og giver en mere komfortabel og sikker kørsel i mørket.

Xenon

Xenon er en anden og nyere teknologi, der er i stand til at give et meget klarere nattesyn. Xenon lyskilder giver et fantastisk lys, og nogle nye biler leveres med xenon lyskilder.

Xenon-forlygter, der gør det muligt at lyse hele vejen op, uden at de forankørende bliver blændet. Det betyder, at man kører med det lange lys tændt hele tiden. Lygten kan klappe et lille spjæld ned, der skærmer for lyset i det område, hvor der er andre biler.

For biler, der fra starten af ikke har Xenon lygter, bliver det meget dyrt at få installeret de bedre lygter, hvilket bl.a. skyldes de høje danske afgifter - og det til trods den store sikkerhedsgevinst.

LED

Mange nyere biler er forsynet med LED lygter. En kraftig Light Emitting Diode udsender ca. 90-100 lumen/watt og ved at kombinere mange dioder kan man få en imponerede lysudladning. En LED-lyskilde har en brugslevetid på 10.000-30.000 timer – altså meget længere end andre lyskilder.

Det er kun originalmonterede LED-forlygter, omfattet af ECE-regulativet (europæisk testnorm), der er lovlig at køre med. Hvis du selv ønsker at bruge LED lyskilder i en bil, hvor det ikke er standardudstyr, må de kun anvendes til instrument- og kabinebelysning.

Vores mekanikere ar altid klar til råd og vejledning – vi hjælper gerne med at finde den rigtige lyskilde til dig. Det er vigtigt at vælge pærer, der er beregnet til de lygter, der sidder på din bil.

Kør derfor ind til Sørby Auto og få en ”pære-snak”!

Forskel Forlygtepaere

Find os her

Sørby Auto

Sørby Hovedgade 1
4200 Slagelse

Tlf: 58545421
Mobil: 40311318
Fax: 58545226
CVR: 17518747

Åbningstider

Mandag - Torsdag
Fredag
07:30 - 16:00
07:30 - 13:00

Salgsafdelingen:
Hverdage mandag - fredag 09:00 - 17:00

Indhent Vaerkstedstilbud 02